Jordbundsforbedring
Hos Green-Passion ønsker vi at viderebringe praktiske og tekniske løsninger inden for jordbundsforbedring.
Jordbundsforbedring og planteavl
Af en sund mikrobiologi og fotosyntese kan vi reducere tildelingen af kunstgødning med 98% i nogle afgrøder og samtidig styrke afgrødens modstandskraft over for sygdomme og skadedyr.
Planter, som selv bestemmer hvad og hvornår, de har behov for næringsstoffer, er planter i balance og med større modstandskraft end planter, hvor vi styrer tildelingen med kunstgødning.
Der ligger tonsvis af næringsstoffer i jorden, som ikke er tilgængelige for planter, men det kan de blive med en sund mikrobiologi. En sund og velfungerende mikrobiologi kan omdanne de ikke-plantetilgængelige næringsstoffer til plantetilgængelige næringsstoffer samtidig med, at mikrobiologien danne humus/kulstof i jorden.
Det drejer sig om den rigtige foderplan til mikrobiologien frem for tildeling af gødning. Mikrobiologien skal fodres, så både bakterier og svampe tilgodeses. Det er altafgørende, at der er en 50/50-balance mellem bakterier og svampe i jorden.
Kompost og fast husdyrgødning er sammen med mælkesyrerkultur og aktivt kul et godt udgangspunkt til en god foderplan, men uden en varieret plantebestand kommer der ikke balance mellem det, vi kalder de ”gode” bakterier og svampe i jorden. Uden den balance kan humusen ikke stabiliseres, så den forbliver i jorden som depot for plantetilgængelige næringsstoffer, CO2 og ikke mindst vand.
Det er vigtigt, at der er en bred variation af rodeksudater i jorden, fordi der er forskel på hvad bakterier foretrækker, og hvad svampe fortrækker. Svampe fortrækker hovedsagelig enkimbladede planter, hvor bakterier fortrækker tokimbladede planter. En efterafgrøde/bundafgrøde skal indeholde græsser, korsblomstrede og bælgplanter.
Kontakt os og hør mere
Du er altid velkommen til at kontakte os hos Green-Passion, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om vores tilgang til jordbundsforbedring og fødevarer.